Billedet på sidehoved
image

Buskørsel

De elever, der opfylder nedenstående kriterier, har krav på at blive transporteret til og fra skole indenfor skoledistriktet. Indskrives en elev i en skole udenfor skoledistriktet eller til en friskole/privatskole bortfalder muligheden for at få gratis kørsel.

Følgende elever har ret til kørsel indenfor eget skoledistrikt:

  • Elever i 0.-3. klasse der har længere end 2,5 km.
  • Elever i 4.-6. klasse der har længere end 6 km.
  • Elever i 7.-9. klasse der har længere end 7 km.
  • Elever i 10. klasse der har længere end 9 km.
  • Elever i 0.-6. klasse , hvis skolevejen er erklæret trafikfarlig.

Befordring sker med skolebus eller med kollektiv trafik.

Vi håber, at alle parter vil samarbejde om at få det bedst mulige ud af strukturændringen. På den måde kan vi i fællesskab skabe en god og tryg overgang for alle elever, forældre og personale.

Regler for brug af buskort

Hvis dit barn går på en folkeskole og er berettiget til befordring, kan barnet få et skolekort til busser og tog. Der gælder følgende regler for brug af skolekort.

  • Skolekort kan kun benyttes på hverdage, og kun indtil klokken 18.00 om fredagen. Skolekort kan ikke benyttes i skolernes sommerferie, i perioden fra 24. - 31. december og på lørdage, søndage og helligdage.
  • Skolekort kan IKKE benyttes i natbusser og nattog
  • Skolekortet er personligt og må ikke benyttes af andre end den, det er udstedt til.
  • Kortet skal altid medbringes og vises til chaufføren ved påstigning i bussen og ved kontrol.
  • Reglen om at et betalende barn må medbringe et andet barn under 12 år gratis gælder IKKE for elever med skolekort.
  • Skolekort udstedes til voksentakst, hvis eleven fylder 16 år senest 31. december i det pågældende skoleår.
  • Hvis skolekortet er blevet væk, kan der udstedes et midlertidigt skolekort ved henvendelse på skolen.