Billedet på sidehoved
image

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO'en

Vi har i skolecentrene Vrå og Tårs, valgt at lave mål og indholdsbeskrivelserne, på tværs af de 3 undervisningssteder, dette er der flere årsager til:

  • De to skoler er nært forbundne, eftersom at der er fælles Skoledistriktsleder, Pædagogisk leder og Administrativ leder.
  • Personalegrupperne på de enkelte undervisningssteder, er de senere år, blevet væsentligt reduceret i størrelse, og derfor fordrer det et udvidet samarbejde på tværs af undervisningsstederne, at kunne opretholde fokus på fritidspædagogikken
  • Fritidspædagogikken, ser vi stadig som en meget vigtig del, af børnenes dannelse, evne til at indgå relationelt, at differentiere måden hvorpå børnene møder læring, så vi sammen med skolen evner at favne bredt.
  • Sidst men ikke mindst, har vi på de 3 undervisningssteder, indledt et udvidet samarbejde, hvor vi tror på, at vi ved hjælp af projekter på tværs, fælles planlægning, medarbejderrotation mellem egne enheder, fælles personalemøder osv., kan højne kvaliteten i fritidstilbuddet for alle børnene, uden påvirkning af, om man går på et mindre eller et stort undervisningssted

Netop denne fleksibilitet i opgave løsningen, med vægt på et højt lokalt råderum, ser vi som helt essentielt for vores mulighed for at, etablere nærværende, levende og differentierede fællesskaber, så vi som SFO kan støtte børnenes alsidige personlige udvikling i et tæt samarbejde med forældre og undervisningsdel.
 

Temaerne jf. bekendtgørelsen

Brobygning og overgange
Vi har på alle 3 undervisningssteder/SFO’er en række tiltag, som vi benytter os af i forbindelse med brobygningen mellem BH og SFO/Skole.

På dette område er vi stadig på de 3 steder, temmelig forskellige, derfor vælger vi på dette tema, at beskrive proceduren på de enkelte steder, det skal dog ikke være en hemmelighed, at vi alle 3 steder bestræber os på, at ensrette brobygningen, blandt andet ved hjælp af børnenetværk, som vi vil beskrive vores vision omkring, senere i dette punkt.

Men også ønsket om en genindførelse af ”MiniSFO”, er stort på alle steder, men vi husker brobygningen, ved at børnene startede hos os i april, som meget vellykket, SFO og skole var kendt for børn og forældre, inden starten i august, og det gav en god og tryg skolestart, hvor meget af relations arbejdet allerede var påbegyndt, og dermed kunne fokus på læring prioriteres fra start.

De tiltag der er i dag:

Tårs

  • Forældreinformationsaften SFO/Skole hvor pædagogerne tager sig af børnene
  • Skoleleder/Pædagogisk leder på besøg i BH, hvor forældre inviteres til dialog
  • BH på besøg i skole/SFO, fremover er planen at det foregår i børnenetværks-grupper
  • Pædagoger og pædagogisk leder, tilstede ved indskrivning
  • Børnenetværksgrupperne kommer på besøg og hentes af forældre i SFO
  • Primærpædagog i SFO, der besøger børnene i BH
  • En nærmere beskrivelse af vores børnenetværksgrupper, kan findes under bilag 1

Løkken

  • Forældreinformationsaften SFO/Skole med deltagelse af SFO pædagoger, og hvor Fristedet kan besøges af børn og forældre
  • BH på besøg i skole/SFO
  • Pædagoger og pædagogisk leder, tilstede ved indskrivning
  • SFO deltagelse når børnene besøger børnehaveklassen

Vrå

  • Forældreinformationsaften SFO/Skole med deltagelse af SFO pædagoger
  • BH på besøg i skole/SFO
  • SFO-pædagogerne planlægger en hel dag, hvor børnehaverne er på besøg i Enghaven
  • Pædagoger og pædagogisk leder, tilstede ved indskrivning
  • SFO deltagelse når børnene besøger børnehaveklassen

Herudover mener vi at der er nogle vigtige fokuspunkter, som vi vil arbejde på fremadrettet.

  • Vi evaluerer sammen, omkring efterårsferien, her deltager børnehave- og børnehaveklasseledere, SFO-pædagoger og ledelse
  • At der gives tid til at processen kan planlægges sammen
  • At vi vægter at børn og pædagoger, kender hinanden inden skolestart, dette er en klar forudsætning for, at forældre og navnlig børn, får et positivt første møde med skolen.

Tilbud om lektiehjælp på forældreniveau
Det er for os vigtigt, at vi kan tilbyde lektiehjælp på alle undervisningssteder, og vi har valgt at strukturere det således, at der hver dag vil være et lokale holdt ledigt til lektie-café i tidsrummet 16-17.
Vi sørger for, at der er en voksen i lokalet, der udover, at kunne bistå børnene med deres hjemmearbejde, også kan sørge for at der vil være ro i lokalet.

Pædagogerne i SFO'en, vil i dialog med indskolingens lærere og forældre, være opmærksom på om der er børn der har særlige behov for at komme i lektiecaféen, disse børn vil vi naturligvis være ekstra opmærksomme på.

Vi vil månedligt evaluere på lektiecafeens, normering, placering, omfang osv., så vi sikrer at børnene får den hjælp de behøver.

Der kunne muligvis på sigt inddrages, lærere, ældre børn, frivillige i dette arbejde.

Arbejdet med børn med særlige behov
Vi er meget opmærksomme på, at behovet for inklusion ikke falder væk kl 13.30, når klokken ringer ud og skole bliver til SFO.

For alle børn, om der er særlige behov eller ej, må vores fokus være, at alle børn skal trives i SFO’en og være glade for at komme der, derfor er det vigtigt, at barnet føler sig set.

Vi er derfor meget opmærksomme på, at vi i arbejdet med disse børn, skal vægte dialogen mellem SFO, skole og hjem, for på den måde, at øge barnets muligheder for trivsel i alle kontekster.

Dette sikrer vi ved, eksempelvis at deltage på netværksmøder, omkring barnet, ligesom vi vil evaluere på børnenes trivsel, kvartalsmæssigt, på vores SFO møder.

For mange af disse børn, er struktur og genkendelighed, ofte en forudsætning for at kunne trives på de forskellige arenaer, her kunne et udviklingspunkt være, at skole/SFO i perioder arbejdede tematisk, hvor pædagogerne kunne videreføre dele af undervisningen i fritidsdelen, også med tanke på, at den anderledes læringsstil, måske kunne gavne netop nogle af disse børn.

Vi er opmærksomme på at tilbyde aktiviteter, hvor børnene har mulighed for bevægelse. Det kan være i gymnastiksalen, boldspil, ture i svømmehallen, OL dage, gåture, drama, dans osv.

Vi ved også godt, at netop denne gruppe børn, kan have vanskeligheder, ved at indgå i sociale relationer, derfor er det vigtigt at vi som voksne er positive rollemodeller, der hjælper barnet, med at knytte venskaber, og kunne forblive i dem, dette kunne eksempelvis gøres, ved at finde aktiviteter, der fremhæver netop disse børns kompetencer, og på denne måde hele tiden fokusere på de positive afvigelser, fremfor vanskelighederne.

For at forsøge at sikre, at vi har øje for alle børnenes trivsel, har vi på alle 3 SFOér indført en primærpædagog ordning, dette betyder, at vi har en pædagog, som er særligt ansvarlig for en årgang.
Det vil naturligvis være optimalt, hvis primærpædagogen, kan have en stor del af ”skoletimerne” på primærårgangen, dette kan dog indimellem af praktiske årsager, være svært at realisere.

I opgaven for primærpædagogen ligger bl.a.:

  • Deltage i møder vedr. børn på den pågældende årgang
  • Være kendt og tilgængelig for primærbørnenes forældre
  • Udarbejde ”mini trivselsundersøgelser” på årgangen
  • Arrangere primærdage, med specielt fokus på ”egne” børn
  • Deltage på møder i årgangsteamet, så vi får et helhedssyn på barnet

Specielt for Tårs er, at der i Tårs er en ”minigruppe” hvor der er ekstra fokus på børnene med særlige behov, dette fokus fører vi videre i SFO’en, hvor der altid er en pædagog der har et ekstra fokus på netop disse børn, ligesom der er et rum, hvor børnene kan trække sig tilbage til, hvis den store SFO verden, bliver for voldsom og besværlig.

Netop dette område med arbejdet med udsatte børn, vil være et fokuspunkt, på vores kommende fælles personalemøder, hvor vi blandt andet vil have fokus på, hvordan arbejdet med ICDP kan gavne børnene generelt, og denne gruppe børn i særdeleshed.

Idræt og bevægelse
Bevægelse vil altid være et stort fokuspunkt i vores SFO’er.

Vi følger årets gang i valg af idrætsaktiviteter, og vægter at der er plads til spontane idrætsaktiviteter, ligesom vi også fremover vil planlægge nogle længere idrætsforløb.
Bevægelses aktiviteter kan i vores forståelse være mange ting, bl.a.:

  • Rollespils uger
  • Kælketure
  • Fodboldturneringer
  • Gymnastiksal
  • Rundbold
  • Mooncars
  • Ture ud af huset
  • Svømmehals ture
  • Rulleskøjter og sjipning

Og mange andre ting, bevægelsen er hos langt de fleste børn helt integreret, og de vil slet ikke undvære den, så vores fokus, skal også være på at motivere de fysisk inaktive børn til at bevæge sig, disse børn ser vi oftest ikke på fodboldbanen og gymnastiksal, så for disse børn kan en tur ned at handle eller en skovtur, være det der skal til for at få dem med.

Når vi siger at vi tror på, at børn gerne vil bevæge sig, er det også vigtigt, at vi som voksne, lytter til hvad det er børnene gerne vil, og at vi har voksne som efterfølgende er klar på at deltage, vi er rollemodeller, og bevæger vi os, gør børnene det også.

Vi skal følge børnenes spor, og bakke initiativerne op.

Vi vil rigtig gerne involvere foreningslivet i vores idrætsaktiviteter, og har specielt fra Løkken nogle rigtig gode erfaringer at arbejde videre på, det er dog en klar forudsætning, at der fra ledelsens side er et ønske om, at involvere sig i samarbejdet, og være faciliterende i processen, så der er en klar forventningsafstemning mellem SFO/skole og forening.

Herudover er det vigtigt, at tænke på transporten i aktiviteten, så tiden bruges på træningsbanen.

Vi skal løbende evaluere på vores personalemøder, specielt på vores store begiven-heder, som Enghave Cup, OL og så videre, men også på hverdagen, rører vores børn sig nok?

Forældresamarbejde
Vi tænker at pædagogens rolle i forældresamarbejdet er en meget væsentlig del af den pædagogiske praksis på alle 3 undervisningssteder.

Dels er vi som SFO pædagoger, synlige i forbindelse med aflevering og afhentning af børnene, og har derfor den daglige forældrekontakt, ligesom vi også ser børnene i forskellige kontekster, SFO/skole, dette betyder at vi har rigtigt gode forudsætninger, for at indgå i forældresamarbejdet.

Derfor vil vi gerne:

  • Være synlige og imødekommende når forældrene kommer hos os.
  • Deltage ved skole/hjem samtaler, så forældrene får det ”hele” syn på barnet.
  • Arbejde med primærpædagog ordninger, så forældrene ved hvem de skal gå til
  • Lave kontinuerlige arrangementer, hvor vi byder forældrene ind, så vi får opbygget de gode relationer, som er en forudsætning for at forældre og børn føler sig trygge hos os.
  • Jævnligt at evaluere på personalemøder osv.

Sproglige udstryksformer (Barnets sociale, kulturelle og personlige udvikling)
Vi tror at læring og trivsel, går hånd i hånd, og at børn der ikke trives, har vanskeligt ved at lære.

Der er lige så mange måder at lære på, som der er børn, og det er derfor vigtigt at der er en mangfoldighed i de aktiviteter vi tilbyder børnene i SFO’en.
 
Derfor tilbyder vi aktiviteter som:

  • Idræts aktiviteter
  • Kreative aktiviteter, som at tegne, sy, strikke osv.
  • Natur, at børnene kommer ud i naturen, og for mulighed for at være i alle elementer
  • Drama, indimellem kan det være befriende at lege med andre roller, og få lov at være en helt anden, her kan teater og dramaøvelser, være befriende i perioder.
  • Musik, synge og spille, eks MGP osv.

Disse aktiviteter skal i høj grad også udspringe af børnenes interesser, så vi skal være gode til at følge deres spor, og på børnemøder osv., at spørge ind til hvad der optager børnene her og nu, dette giver også en passende variation i hvad der er voksenstyret og hvad der udspringer af børnenes kreativitet og fantasi, og de allerbedste oplevelser kommer jo når det er en kombination.

Vi vil arbejde med læringsmål, som et redskab til at planlægge, målrette og styre vores aktiviteter, på et tidspunkt ville individuelle læringsmål for det enkelte barn, udarbejdet i samarbejde mellem tilknyttede pædagoger og lærere, være en ressource.

Vi bestræber os på fremadrettet, at arbejde med denne læringsmåls model for vores aktiviteter i SFO´en (Se bilag 2)

Natur og udeliv
En af de absolutte forcer vi har fået foræret på alle 3 undervisningssteder, er vores natur områder.

Vi har på alle steder en helt unik natur, som vi helt naturligt skal udnytte i vores daglige arbejde, med skov, strand, hav, sand og vand appellerer dette til udeleg og søge oplevelserne i det fri.

For os handler det at være ude, ikke bare om, at sende børnene på legepladsen, men om at være sammen med dem derude, og sammen udforske naturen, og sammen lære at være i naturen, på en respektfuld måde.

Aktiviteterne vil hele tiden variere fra voksenstyrede aktiviteter og til aktiviteter som børnene selv er med til at vælge, og medarbejdernes oplevelser er ofte, at børnene netop i naturen kan slippe deres kreativitet løs, og skabe lege og aktiviteter som vi som voksne, ikke kunne skabe, men i stedet indgå i på børnenes præmisser.

Vi mener også, at det er vigtigt, at vi har for øje, at mange af de andre temaer, kan kombineres med udeliv, kreativt værksted, rollespil, bevægelse, teater og sproglige udtryksformer, musik, arbejdet med udsatte børn osv., kan med fordel planlægges til at foregå i det fri, hvor der er plads og højt til loftet.

Mål og indholdsbeskrivelserne i praksis
I arbejdet med at udarbejde mål og indholdsbeskrivelserne, har det i medarbejder-gruppen, været vigtigt, at de områder vi har beskrevet, og de mål som vi har opstillet, skal være så operationelle, at vi kan bruge det i vores hverdag.

Vi har derfor på de enkelte undervisningssteder, udarbejdet en plan for hvordan vi vil arbejde med mål og indholdsbeskrivelserne, og fælles for alle 3 steder er:

  • Vi prioriterer 2 dage hver uge, at arbejde med temaerne, fra bekendtgørelsen.
  • Vi konstruerer mødeplanen således, at vi på disse dage har så mange pædagoger på job som muligt, så der bliver mulighed for at fordybe sig ift. temaet.
  • Der laves årshjul for hvornår vi arbejder med de enkelte temaer, så forældre, børn og lærere, ved hvad vi arbejder på lige nu.
  • Vi garanterer ikke at, alle temaer bliver vægtet lige højt, bl.a. vil bevægelse gennem hele året være højt prioriteret, vi kan dog godt love, at vi i løbet af skoleåret vil berøre alle emnerne i bekendtgørelsen.
  • Vi vil åbne muligheden for at medarbejderne, kan rotere imellem de enkelte undervisningssteder, hvis vi oplever at der er kompetencer ift. temaerne, der mangler på det enkelte sted, vi vil dog også mødes kvartalsvis på de 3 under-visningssteder, og give kollegial sparring på temaerne, ligesom pædagogerne også vil være optaget af, at lave prøvehandlinger og prototyper i forbindelse med projektet, vidensproducerende skoler.
  • Vi vil også kvartalsvis evaluere på vores arbejde med mål og indholdsbeskrivelserne, og løbende justere vores arbejde i forhold hertil.